I sidste uge blev vi kontaktet af Jimmy, som havde en super spændende forespørgsel, og en nærmest umulig deadline. Han ville høre, om vi kunne lave et ur som matchede børsenbordet.
Uret skulle laves i samme unikke og historiske træ som bordet. Det er lavet i de oprindelige stave fra Børsens eukalyptusgulv fra 1857, som har båret på toppen af dansk erhvervsliv.
Væguret skulle gives i gave, og det var meget vigtigt at det nåede frem til tiden, så det kunne stå på gavebordet.
Vi nåede det lige akkurat, og fik lige tørret det sidste olie af en time før uret skulle afleveres. Uret var et stort hit, og vi fik rosende ord med tilbage for hele processen: “Det blev rigtig vel modtaget. Han blev glad for den unikke kombination, og jeg vedblev at rose jer, for jeres kæmpe ihærdighed, velvilje, engagement, og den hårde indsats. Det har været så fantastisk en oplevelse at arbejde sammen med jer.”