Indkøbskurv

Guide: Sådan passer du på dine køkkenknive

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Der er ikke noget værre end sløve køkkenknive, der sætter en kæp i hjulet for din madlavning – om den så er gastronomisk eller ej.

For uanset hvad du kaster dig ud i køkkenet, bliver det hele bare lidt lettere og lidt sjovere, når knivene er skarpe. Har du kastet en god sum penge i dine knive, vil du sandsynligvis også gerne have dem til at holde så godt og længe som muligt.

Vi guider dig her igennem, hvad du selv kan gøre for at passe godt på dine køkkenknive.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du opbevarer dine køkkenknive

Hvordan opbevarer I køkkenknive hjemme ved jer? Hvis de ligger og roder rundt nede i en skuffe, kan du godt regne med, at deres levetid forkortes betragteligt. Her kommer der nemlig hurtigt slid på både blad og håndtag, hvis de skøjter rundt, hver gang du åbner og lukker skuffen.

Så tænker du måske, at en knivblok er løsningen? Så har jeg desværre også dårlige nyheder – for tro det eller ej, så er en knivblok faktisk en ret uhygiejnisk løsning. Her samler der sig nemlig både støv og mados, som er mere eller mindre umuligt at gøre rent. Selv hvis du vælger en knivblok, du kan skille ad, kan det være svært at få det genstridige stegeos og støv væk.

I stedet kan en løsning være at investere i en knivmagnet eller en knivskinne (knivskinnen uden magneter er oplagt til dig, der også har japanske kokkeknive i damaskusstål). Her kan dine knive hænge og pynte, du frigiver mere plads, og knivene er lette at komme til. Spørger du eksperterne, er der desuden rungende enighed om, at opbevaring på knivmagnet eller knivskinne er det bedste for dine knive.

Samtidig er det værd at overveje materialet. Du kan nemt komme til at skrabe dine knive på knivmagneter i stål – derfor har vi valgt at beklæde vores magneter i træ, der netop ikke slider på din kniv.

Du finder vores udvalg af knivmagneter og knivskinner i lækre, enkle designs her → [/vc_column_text][vc_single_image image=”56752″ img_size=”large”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Hold dine knive skarpe med strygestål og slibning

Professionelle kokke bruger op til flere timer dagligt på at slibe deres knive. Du bruger nok ikke dine knive lige så meget, men det er alligevel vigtigt, at du sørger for at slibe og stryge dine knive med jævne mellemrum.

Derfor kan et strygestål være en rigtig god investering. Det behøver ikke at tage dig lang tid at stryge dine knive, hvis du gør det jævnligt.

En sjælden gang fra tid til anden kan du så give dem den helt store tur med en slibesten. Strygestålet sørger for, at du holder æggen ved lige mellem hver slibning – og derfor er tid brugt på strygning givet godt ud.

Opvaskemaskinen er lukket land for dine skarpe knive

Nogle knive kan godt holde til en tur i opvaskemaskinen. De billigere knive såsom urtekniven fra Føtex kan godt komme en tur i opvaskeren, men for dine skarpere knive bør opvaskemaskinen være lukket land.

Men hvorfor så det? Jo, det skyldes, at opvasketabs giver en kemisk hård vask sammenlignet med den, du selv står for i hånden med en opvaskebørste.

Skal vi blive helt nørdede, er det kulstofindholdet i klingen, der giver æggen styrke og holder kniven skarp. Hvis metallet omkring det ruster, kan de falde ud, og kniven bliver sløv. Af samme grund er det en god idé at opbevare dine knive på eksempelvis en knivskinne, hvor kniven ikke får stød.

Sådan rengør du dine skarpe knive:

  1. Vask dine knive i hånden – med opvaskemiddel, sæbe eller lignende
  2. Tør dem straks af, efter du har skyllet sæben af – og lad dem ikke tørre i et opvaskestativ

Brug dine knive til det, de er beregnet til

En japansk kniv skal ikke bruges til at flække et kyllingeskrog – det kan den simpelthen ikke holde til. En urtekniv er heller ikke fænomenal til at åbne dåser med. Så gør dig selv og dine knive en tjeneste: Brug dem til det, de er lavet til.

Selvom en brødkniv er god at bruge til at hakke chokolade, er det mere undtagelsen end reglen. Lær alle i husstanden, hvad de forskellige knive er til – så er du garanteret så lang holdbarhed som muligt.

Det rigtige skærebræt forlænger knivens levetid

Sådan et skærebræt i marmor, granit eller keramik ser uden tvivl enormt flot ud i køkkenet. Men hvis du vil holde dine knive skarpe, skal de helst blive ved det – som pynt.

Spækbræt, eller skærebræt, i hårde materialer som granit eller marmor er nemlig utrolig sløvende for dine knive.

Så gør dine knive en tjeneste og brug et skærebræt i et mere eftergivende materiale – som eksempelvis plast eller træ.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]