📦 Udvidet returret frem til 15. januar. 📦

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger
Hvalsøe ApS
CVR: 41284293
Adresse:
Tværvejen 1
4900 Nakskov
kundeservice@hvalsoe-design.dk

Betaling
Hvalsøe modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, efter varen afsendes.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er inkl. moms.

Betaling foregår via en sikker SSL-forbindelse igennem Stripe, som er en anerkendt og populær service til at varetage betalinger online.

Levering
Hvalsøe leverer på alle hverdage, og vi bestræber os på, at afsende din ordre hurtigst muligt. Leveringstiden er ca. 1-3 hverdage(døgn) med mindre andet er nævnt på produktsiden.

Hvalsøe tilbyder følgende forsendelses metoder:

  • GLS Pakkeshop
  • GLS Privat

Ved køb på fra og med 1000 DKK tilbydes der fri fragt i Danmark til en GLS Pakkeshop.

Afhenter du ikke din pakke indenfor afhentningsfristen, bliver pakken sendt tilbage til os mod et gebyr fra GLS. Vi annullerer derefter ordren og returnerer ordrens værdi fratrukket gebyret på 40 DKK fra GLS for returfragten.

Fra Hvalsøe har overdraget pakken til fragtfirmaet, er det fragtfirmaets ansvar at levere pakken korrekt. Har du klager i forbindelse med fragtfirmaets levering eller evt. fejl i forbindelse med deres håndtering, bedes du rette henvendelse til fragtfirmaet.

Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Vi vil som udgangspunkt forsøge, at få varen fragtet med vores fragtfirma, og du vil derfor modtage en returlabel på mail, som en PDF, du skal printe ud selv. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse.

Ved returnering
Rettes henvendelse til og reklamationer sendes til:

Hvalsøe ApS
Vejlegadebro 3-5
4900 Nakskov

Pakker skal sendes direkte til ovenstående adresse og ikke til Pakkeshop, Postbutik eller lign.
Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis der er aftalt refusion, udbetales beløbet til det kreditkort der er brugt ved betalingen.

Fortrydelsesret
Der gives 30 dages fuld returret på varer købt i vores Webshop.
Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv betale. Der medsendes ikke en returlabel. Vi forventer at varen sendes tilbage i forsvarlig indpakning.
Pakker skal sendes direkte til ovenstående adresse og ikke til Pakkeshop, Postbutik eller lign.

Fortrydelse skal anmeldes til os indenfor  30 dage efter købet, og fra fortrydelsen, skal du senest 14 dage efter, returnere forsendelsen.

Brug vores returformular til at give os besked udnyttelse af den fortrydelsesret:
Gå til returformular

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Vi forventer at varen sendes tilbage i forsvarlig indpakning.

Slitage, vedligeholdelse og ibrugtagning
Bemærk at nogle af vores varer er lavet i træ, som er et naturmateriale. Det kan derfor forventes, at produktet vil afvige i nogen grad fra vejledende produktbilleder på webshoppen. Det gælder især mønstre og farver. Er du ikke tilfreds med udseendet af dit produkt, er du velkommen til at returnere det. Såfremt der er tale om en decideret skade/fejl, er der tale om en reklamation.

Bemærk også, at træ skal vedligeholdes og at der må påregnes vedligeholdelse.

Det kan ikke undgås at produkter, som udsættes for slitage fra f.eks. knive (det gælder bl.a. skærebrætter og knivmagneter), vil få synlige mærker og generel slitage. Hvis produktet bruges korrekt, vil der kun være tale om kosmetiske slitage/skader.

For at holde produktet så pænt som muligt anbefaler vi, at du læser vores guide om montering og vedligeholdelse.

Ønsker du at behandle vores træprodukter med fx. olie, lak eller lignende, anbefaler vi, at du tester produktet inden, da returret bortfalder efter en sådan behandling.
Vi anbefaler ligeledes at vores magnetiske produkter, testes inden du monterer/ibrugtager dem. Det er fx. ikke alle typer stål der tiltrækkes af magneter.

Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand

Klagemuligheder
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os, som beskrevet i handelsbetingelserne. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning i nævnenes hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.forbrug.dk.

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her:http://ec.europa.eu/consumers/odr/.