Indkøbskurv

Sådan vælger du den rigtige knivmagnet

knivmagneterEr du vild med smukt design, der samtidigt er flot at se på? Så vil Hvalsøe Design passe perfekt ind i din indretning. Med en af vores knivmagneter kan du køre et stilrent look og samtidigt få let opbevaring af dine køkkenredskaber. Læs med her for at finde den perfekte magnetiske knivskinne til dine behov! 

Det kan være vanskeligt at indrette et køkken, så det passer perfekt til dine personlige præferencer. Ofte flytter du jo ind i et hus med et eksisterende køkkendesign. Alligevel findes der måder at tilpasse det på, og her er knivmagneter et oplagt valg. 

Det er en praktisk opbevaringsløsning til dine skæreredskaber. Den viser dem nemlig frem, så du let kan tage fat i det, du skal bruge. Og så undgår du desuden, at dine knive bliver ridsede eller sløve af at rutsje rundt i en køkkenskuffe. 

Derudover findes de i et væld af forskellige design – lige fra minimalistisk metal til naturligt træ. Og hos Hvalsøe Design kan du få din nye knivskinne i flere størrelser og former. Men hvilken er den rette til din stil? Vi har lavet den guide for at hjælpe dig med at gøre den rigtige investering!

Tilpas den til resten af køkkenindretningen

Overvej, hvad din personlige stil er, og hvilket køkkenlook du går efter. Skal det være rent, simpelt og minimalistisk? Skal det være gammeldags og hyggeligt? Eller skal det være friskt og moderne? Når du har styr på den overordnede stilretning, bliver det langt lettere at købe køkkenopbevaring og -udstyr. 

Knivmagnet i træ, marmor eller ecoboard?

Hvalsøe Designs magnetiske knivskinner findes som sagt i mange forskellige materialer. Er du til det klassiske look? Så er en knivmagnet i mørk amerikansk valnød eller hvidolieret egetræ gode valg. Tænk over, om du foretrækker lyse eller mørke farver. 

Foretrækker du en luksuriøs stil? Så er vores knivskinne i Corian-marmor som skabt til dig. Den er slidstærk og føles som ægte marmor i hånden. Og så har den plads til helt op til 6 store knive!

Lyder råt og godt mere som dig? Overvej en variant i grå ecoboard. Det er et bæredygtigt materiale, der ligner mat beton til forveksling. Den er derfor perfekt til at skabe en ægte New Yorker-stil i køkkenet. 

Rektangel, oval eller hexagon knivmagnet?

Ud over at tænke over materialet, bør du også tænke over formen. Den klassiske knivmagnet kommer formet som et rektangel med god plads til dine skæreredskaber. 

Hos Hvalsøe Design vil vi dog gerne give vores kunder flest muligt valgmuligheder. Derfor sælger vi også hexagone og ovale knivmagneter. Og hvis du gerne vil have en frisk og moderne køkkenstil, bør du overveje disse. 

Magnetisk knivskinne eller ej?

De fleste danskere vælger den traditionelle magnetiske knivskinne. Den er praktisk, smart og minimalistisk. Du kan nemt sætte dine skæreredskaber på plads og tage dem ned igen, når de skal bruges. Men hvad hvis dine knive er lavet af damaskus-stål eller et andet materiale, som er knap så magnetisk? Så kan vi stadig hjælpe dig!

Hos Hvalsøe Design har vi nemlig designet knivskinner med en rille til skæreredskaber. De er præcist lige så lækre og minimalistiske som de magnetiske knivskinner, men har i stedet en rille med plads til knivene. På den måde kan du også have dine knive fra f.eks. Gastro Tools i damaskus-stål stående fremme. 

Investér også i tilbehør til din knivmagnet

Magnetiske knivskinner kan ikke kun bruges til at opbevare dine skarpe redskaber. Hvis du slipper fantasien fri, kan du bruges på mange forskellige andre måder. Derfor kan du også købe tilbehør til din knivskinne, så du kan udnytte den til fulde. 

Krog til knivmagnet 

Mangler du en knagerække til viskestykker i køkkenet? Eller er du træt af at skulle flytte dig fra komfuret for at finde en grydelap i køkkenskuffen? Så kan du med fordel investere i en krog til din knivmagnet. Hos Hvalsøe Design har vi dem både i sort, hvid og guld. Og de åbner op for flere brugsmuligheder til din knivskinne. 

Du kan f.eks. placere skinnen ved siden af komfuret. Så har du både knivene klar til at snitte grøntsager, og grydelapperne til at tage bradepanden ud af ovnen. Eller du kan placere den ved indgangen til køkkenet og hænge et forklæde parat, så du undgår pletter på tøjet. Det er faktisk kun fantasien, som sætter grænser. 

Metalkrukker til krydderier

Har du også prøvet at undersalte maden, fordi saltet stod gemt inde i krydderiskabet? Eller mangler du plads til dine yndlingskrydderier i køkkenet? Så kan du også investere i nogle metalkrukker til krydderier og sætte dem fast på din nye knivmagnet.

På den måde kan du have paprika og karry lige ved hånden, når du skal bruge dem. Og ved at have en metalkrukke med salt og peber, kan du lade dine salt- og peberkværne stå på spisebordet. På den måde undgår du at glemme dit yndlingskrydderi næste gang, du kokkerer. 

Små opbevaringsbokse i metal

Ligesom du kan få magnetiske opbevaringsbokse til køleskabslågen, kan du købe opbevaringsbokse i metal til din knivmagnet. Her kan du have skriveredskaber til at rette i opskriftsbøger. Eller du kan bruge dem til ikke-magnetisk tilbehør til madlavningen. Det er helt op til dig. 

Køb din nye knivmagnet hos Hvalsøe Design

Hos Hvalsøe Design bestræber vi os på at lave minimalistisk, nordisk design til dit hjem. Vores produkter er en unik kombination af lækkert design og høj kvalitet. Og vi går op i kun at give vores kunder det bedste. Derfor kan du også trygt købe din nye knivmagnet hos os. 

Designet er lavet med henblik på mange års brug. Derfor holder både udseendet og materialerne til, at du kan få glæde af den i lang tid. Og hvis du samtidig går op miljøet, kan du også roligt trykke køb hos os. Vi tænker nemlig altid over bæredygtighed, når vi vælger leverandører og materialer til vores produkter – inklusiv til vores knivskinner. Du kan derfor tage det hele i brug med god samvittighed. 

Vil du også gerne skabe en flot, nordisk stil i dit køkken? Og vil du gerne have en praktisk opbevaringsløsning til dine knive? Så køb din knivmagnet her hos Hvalsø Design! Vi leverer hurtigst muligt, og vi tilbyder altid 30 dages returret, hvis du skulle fortryde.